Skip to main content

Hvad er et LMS?

LMS er en forkortelse for Learning Management System. Det er et online system eller en læringsportal, der kan styre og samle hele en virksomhed eller organisations portefølje af e-learning og andre.

Det er også en måde at gøre indholdet tilgængeligt for målgruppen, hvor som helst og når som helst.

I dette blogindlæg ser vi nærmere på hvad et LMS kan og fordelene ved at have et LMS.

Hvad kan et LMS?

Der er stor forskel på hvor meget og hvad et LMS kan. Funktionalitet og pris er skalerbart, alt efter jeres antal af medarbejdere og behov for data.

Grundtrækket for de fleste LMS’er er at det er samlet sted for læringsindhold, hvor både brugere og kursusadministratorer mødes omkring indholdet.

Her kan kursusadministratorer oprette og styre indhold samt hente data, og kursister kan tilmelde sig og tilgå læringsholdet.

Hvad er fordelene ved et LMS?

Der er flere fordele med et LMS, alt efter om du er modtageren af e-learningen eller om du administrerer e-learningen.

Vil du gerne vide mere om hvad e-learning er? Så læs dette blogpost: Hvad er e-learning?

Dataindsamling og kompetencestyring

Til dig som har ansvaret for kompetenceudviklingen i jeres virksomhed, vil du kunne opleve følgende fordele:

  • Måle på om medarbejderne har gennemført et kursus
  • Nemt kunne sammensætte læringsforløb for den enkelte medarbejder
  • Samle statistik og trække rapporter over medarbejdernes besvarelser
  • Holde styr på medarbejdernes kompetencer og vejlede herefter

Med et LMS kan du sende specifik e-learning ud til de rette medarbejdere og derefter måle på, om de har gennemført kurset eller vurdere, om der er behov for yderligere træning. Det kan fx være compliance træning (GDPR og IT-sikkerhed), onboarding, salgstræning og meget mere.

Den personlige læringsoplevelse

Jeres medarbejdere kan opleve følgende fordele, ved at have jeres e-learning i et LMS:

  • Modtage de rette kurser alt efter den enkeltes behov
  • Se overblikket over ens egen læringsrejse og udvikling i kompetencer
  • Selv at kunne tilmelde sig relevante kurser

Dine medarbejdere får et skræddersyet forløb af kursusaktiviteter, der rammer deres behov, og giver dem de nødvendige kompetencer, de skal bruge for at kunne udføre deres job. Her kan et LMS også styre og skabe rammen.

Hvad med indhold?

Hos Grape kan vi både hjælpe med at rådgive omkring en løsning og fylde relevant indhold ind i LMS’et. Sammen kan vi sikre at jeres behov for kompetencestyring bliver nået.

Hvad med det tekniske?

Ofte vil e-learning i et LMS være pakket i et bestemt format som LMS’et kan måle på. Det kan som eksempel være SCORM eller xAPI.  Begge formater tillader at LMS’et kan samle en variation af data omkring kursistens gennemgang og alt det hjælper vi hos Grape gerne med.

Gode overvejelser

Tænk over hvad jeres behov er. Har I som eksempel et behov for:

  • Målrette jeres medarbejderes kompetenceudvikling ud fra virksomhedens behov og medarbejderens ønsker?
  • Få et system der gør det nemt at måle på medarbejdernes kompetencer og udviklingsbehov?
  • At distribuere indhold ud til en større målgruppe?
  • Måske I allerede har fået udviklet e-learning før, som I ønsker at få overført til et LMS?

Alt efter, hvor I er i processen, kræver det forskellige tilgange til opgaven. Vores e-learningsspecialister står klar til at hjælpe jer, med at gøre denne proces mere overskuelig.