ARTICULATE RISE
Når man laver e-learningkurser, anvender man såkaldte forfatterværktøjer. Et forfatterværktøj er det program, som man bruger til at skabe et sammenhængende læringsflow til slutbrugerne.
I programmet samles og præsenteres de forskellige læringselementer på en måde, som er let for brugerne at navigere i, og som skaber en god læringsoplevelse.
Den brugervenlige læringsoplevelse
Articulate Rise er et meget populært valg, når det kommer til forfatterværktøjer, og det er der er mange gode grunde til.
Et Rise kursus består af indholdsblokke (tekst, billeder, video, øvelser, osv.), der sammensættes til et lodret flow. Blokkene kan tilpasses, mens opsætning og funktionalitet er indbygget fra starten. Programmet har en fastlagt og gennemprøvet brugerflade, som sikrer en god brugeroplevelse.
Det er let at komme i gang med at lave e-learning i Rise, men den fuldendte læringsoplevelse kommer, når Rise kombineres med specialiseret grafik, animationsfilm, GIF’er, og andre elementer, som indgår i et samlet koncept.
Det er oftest her Grape teamet kommer ind i billedet. Det gælder fx for vores projekt med STARK, hvor læringsuniverset er baseret på animerede karakterer og tilpasset grafik.
Skalérbart til mobil og tablets
Rise er et værktøj, som automatisk tilpasser sig forskellige enheder. Dette kan lade sig gøre, netop fordi programmet er baseret på skabeloner med fastsat funktionalitet.
Det er en fordel for mange, som ønsker at deres medarbejdere kan tage e-learningen, præcist når det passer dem.
Effektiv brug af ressourcer
Det er effektivt at bruge et skabelonværktøj som Rise, da det gør udvikling og opsætning af god e-learning simpel, hurtig og effektiv. De ressourcer man sparer på udvikling og test, kan frigive ressourcer til andre elementer, såsom flot grafik eller spændende animationer, hvilket kan give ekstra wow-effekt.
I de tilfælde, hvor der er behov for mere specialiserede øvelser, er det muligt at integrere elementer, som er bygget i værktøjet, Articulate Storyline. Dette er en populær løsning, som virkelig kan udvide mulighederne for tilpasninger i Rise.
Hvornår er Rise det rigtige valg?
Rise er et godt valg til mange typer kurser, og giver særligt god mening til kurser, som i høj grad er videobaserede, eller som indeholder en blanding af tekst, billeder, videomateriale samt simple øvelser og quizzer.
I nogle tilfælde vil Rise ikke være det oplagte valg. Det kan fx være ved projekter med særlige behov inden for:
- Tilpasset navigation eller brugerrejse
- Vandret navigation
- Skræddersyet funktionalitet
- Skræddersyede øvelser
- Et fuldt tilpasset visuelt design
I disse tilfælde giver det ofte mening at overveje et mere specialiseret værktøj som Articulate Storyline til opbygning af det fulde kursus fra bunden.
I Grape arbejder vi ud fra kundernes behov og laver en individuel vurdering af, hvilket forfatterværktøj som skaber størst værdi for kunden og slutbrugerne.