Skip to main content

Produkttræning er en kursusform, hvor medarbejderne får oplysninger og viden om et bestemt produkt. Målet er typisk at de får den rette og specifikke viden, der gør dem i stand til at kunne vejlede og rådgive kunderne til at finde den løsning, der er den rigtige for dem.

Produkttræning som
e-learning kan:

  • Give medarbejderne specifik viden om et produkt. Det kan både omhandle hvordan det er lavet, hvordan det virker og hvordan det skal anvendes.
  • Klæde medarbejdere på til at rådgive kunder omkring produktet.
  • Fremme et bedre salg og en højere kundetilfredshed.

I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvad produkttræning dækker over.

Hvilke medarbejdere er produkttræning relevant for?

Det er typisk medarbejdere som er i en sælgende position, der har et behov for direkte at blive ‘trænet’ i et produkt. Det kan være et firmas egne medarbejdere eller en underleverandør af et produkt.

Med specifik viden om et produkts karakteristika og fordele kan de:

  • Sælge det rigtige målrettet kundens behov.
  • Svare på kundens spørgsmål.
  • Fremstå troværdige i deres salg og vejledning.

Form, indhold og virkemidler

Formen på kurset kan være en kombination af flere virkemidler, og er altid designet efter de relevante læringsmål og formålet med kurset. Ofte giver det mening af visualisere produktet med grafik og forklaringer. Det kan også være relevant at vise kundesituationer i form af cases, hvor medarbejdere skal øve sig i den rette rådgivning.

Et kursus kan som eksempel indeholde virkemidler i form af:

  • Almindelig grafik og animation der viser kundesituationer og brug af produktet.
  • Video eller 3d-simuleringer af produktets karakteristika.
  • Og øvelser der træner virkelighedslignende kundesituationer.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan man kan bruge virkemidlerne i programmet Rise.

Hvad kunne et kursus typisk handle om?

Et e-learning kursus om produkttræning kan handle om alle former for produkter, varemærker og firmaet bagved produktet. Typisk vil man gerne fremhæve produktets særlige funktioner, og hvilke kunder der har særlig glæde af de variationer produktet har.

Kort fortalt

Produkttræning træner medarbejdere i alle fordelene og specifikationerne ved et bestemt produkt. Det er kun fantasien der sætter grænser.