Skip to main content
E-learning

E-learning som værktøj

By marts 14, 2017marts 2nd, 2022No Comments
E-Learning

Et effektivt kommunikationsværktøj til onboarding

Med e-learning som en grundsten i onboarding og oplæringsprocessen af nye medarbejdere...

…opnås et professionelt, struktureret og entydigt informationsflow, som sikrer hurtigere flyvefærdighed, og mindre internt ressourceforbrug.

At få nye medarbejdere hurtigt på niveau så de kan yde til afdelingen er essentielt for de fleste virksomheder. Opgaven skal tages seriøst for at være effektiv og som oftest er en oplæringsproces ressourcekrævende både for HR og nærmeste chef og ofte også for sidemanden.

Spar de interne ressourcer

Sidemands oplæring kan være en positiv oplevelse, da man som nyansat får et hurtigt indblik i hvilken afdeling, og kultur, man er blevet en del af. Men ud fra et kompetenceudviklings synspunkt, ved du reelt ikke, hvad du får med denne type oplæring.

Vi er givetvis mange, der har prøvet den traditionelle sidemands oplæring på egen krop, enten som underviser eller modtager. Og sikkert også mødt udfordringer i personlig kemi eller, at man som underviser har skulle klare egne opgaver samtidig med oplæringen. Mange parametre kan indvirke på, at undervisningen og koncentrationen ikke bliver helt som tiltænkt og at oplæringen dermed ikke bliver dyb nok til, at der opnås tilstrækkelig viden.

Successen er dokumenteret

Vælger din virksomhed derimod et forløb baseret på e-learning, kan du undgå nogle af disse faldgruber. E-learningen giver et struktureret informationsflow og en entydighed på tværs af afdelinger, hvilket sikrer kultur og værdier. Samtidig kan den nye medarbejder bruge e-learning som opslagsværk efter endt oplæring og vende tilbage til informationen om nødvendigt.

Hos Grape har vi arbejdet med strukturerede pre- og onboarding forløb i forskellige brancher siden 2001 og har blandt andet set de økonomiske gevinster af en effektiv proces hos Telmore. Og e-learningen skal ikke kun ses som en mulighed for specifik faglig træning, men et effektivt værktøj til generel virksomhedsuddannelse eller til ledelseskommunikation. Ønsker du et ensartet budskab ud til mange medarbejdere er e-learning tilgangen et effektivt valg.

Lav din egen kommunikation

Grape kan tilbyde den faglige træning til din salgsafdeling med et helt bibliotek af træningsmoduler, men vi giver dig også muligheden for, at du kan skræddersy træningsmateriale i et bredt spekter af emner. Emnerne kan dække alt fra din virksomheds produkt palette, en kampagne kommunikation, produkt lanceringer, fejlhåndtering, over ledelsesudmeldinger, virksomhedsstrategi, personalehåndbøger og business conduct budskaber.

Når først basen for e-learning er etableret er det en undervisningsform, der er meget effektiv og skalerbar. Den kan individuelt tilpasses og den nye medarbejder kan sågar tilgå undervisning før reel opstart på job, hvis der er behov for det. Det er en fleksibel måde at få træningsbehov passet ind i en travl hverdag. Medarbejderen kan tilgå undervisningen uanset, hvor vedkommende befinder sig og på tidspunkter, der passer den enkelte. Den fleksibilitet, der ligger i, at man selv kan vælge tid og sted, gør træningen mere afslappet og øger motivation og modtagelighed for ny læring.

Så vælger du e-learning tilgangen, er vores erfaring, at du vil få en medarbejder, der hurtigere er klædt på til sin nye rolle, og det med færre brugte interne ressourcer.

E-learning

E-learning er en mulighed for faglig træning, og et effektivt værktøj til generel virksomhedsuddannelse eller ledelseskommunikation. Ønsker du at sende et ensartet budskab ud til mange medarbejdere, er digital læring et effektivt valg?